Delingsaftaler mellem kommuner og regioner

Ansatte kan have opsparet ferie ved overførsel fra kommunerne til regionerne pr. 1. januar 2027.

Kommunerne skal opgøre feriepengeforpligtelsen, der er knyttet til ansatte, der overføres til regionerne. Feriepengeforpligtelser er et passiv, som ifølge overgangsloven § 141, stk. 1, skal overdrages fra kommunerne til regionerne ved overførelsen af ansatte pr. 1. januar 2027.

Ifølge virksomhedsoverdragelsesloven bevarer de ansatte deres individuelle rettigheder, herunder retten til opsparet ferie med løn. Loven regulerer ikke, om overdragerne skal kompensere erhververen for den omkostning, som retten til ferie medfører. 

Overgangsloven regulerer heller ikke umiddelbart, om kommunerne skal kompensere regionerne for den ferie, der er optjent hos kommunerne, men som medarbejderne først afvikler hos regionerne.

I forbindelse med Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen var der enighed om, at overførelsen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der helt eller overvejende er knyttet til sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til regioner, skulle tage udgangspunkt i DUT-vejledningens retningslinjer for opgaveflytning.

DUT-vejledningen regulerer ikke direkte, hvordan feriepengeforpligtelsen skal håndteres, men det fremgår af vejledningens pkt. 18.3, at pensionsbyrden vedrørende tjenestemænd skal deles i forhold til tjenestemandens optjente pensionsalder under henholdsvis den nye og den hidtidige ansættelsesmyndighed. Dette princip er også lagt til grund i overgangslovens i § 147, stk. 2.

Efter ministeriets opfattelse bør dette princip, med mindre andet aftales mellem parterne, overføres til ferieforpligtelserne. Det vil indebære, at kommunerne skal kompensere regionerne for den overdragne feriepengeforpligtelse, da de overførte ansatte har optjent denne under kommunerne.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil overveje at fastsætte regler om dette ved bekendtgørelse. 

Det fremgår af overgangslovens § 149, stk. 7, at udkastet til delingsaftale skal indeholde oplysninger om navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver og lønmæssige forhold vedrørende hver ansat, som skal overflyttes.

Regionerne ønsker herudover at få oplysninger om: overenskomst (angivet med præcist navn), beskæftigelsesgrad og markering, hvis der er er tale om en tjenestemand.

Det er ministeriets vurdering, at regionerne har et sagligt behov for at modtage disse oplysninger som et led i delingsprocessen. Ministeriet bekendt er der ikke tungtvejende grunde, der taler for, at disse oplysninger – der umiddelbart ikke skulle være svære at fremskaffe – ikke skulle udleveres.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er derfor af den opfattelse, at disse oplysninger bør medtages i delingsaftalerne. Ministeriet vil derfor overveje at fastsætte regler om dette ved bekendtgørelse.

Det fremgår af overgangslovens § 157, stk. 3, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om revisionspåtegning af udkastet til delingsaftale. Formålet hermed vil være en yderligere kvalitetssikring af den afgivende kommunes identifikation og værdiansættelse af aktiver og passiver i aftaleudkastet.

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 var der som udgangspunkt krav om revisionspåtegning af udkastet til delingsaftale, jf. nærmere procedurebekendtgørelsens (BKG 877/2025) § 32, stk. 8. For myndigheder, der ikke blev nedlagt, gjaldt kravet ved opgørelse af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der blev overført til andre myndigheder. Kravet skal ses i sammenhæng med, at der i forbindelse med kommunalreformen i 2007 tillige var krav om opgørelse af den afgivende myndigheds nettoformue på baggrund af en værdiansættelse af myndighedens aktiver og passiver.

Endvidere er revisionspåtegning f.eks. et krav i forbindelse med kommunernes mulighed for at overtage aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i regionale sociale tilbud og i regionale almene ældreboliger m.v. Se servicelovens § 186 og § 7 i den bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel i bl.a. denne bestemmelse (BKG 782/2006). Kravet i sidstnævnte tilfælde skal ses i sammenhæng med, at en kommune skal kompensere regionen, hvis værdien af de overtagne aktiver overstiger værdien af de overtagne passiver.

I forbindelse med Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen var der enighed om, at overførelsen af aktiver, passiver, rettigheder, pligter og ansatte, der helt eller overvejende er knyttet til sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til regioner, ikke skulle tage udgangspunkt i et kompensationsprincip, men i DUT-vejledningens retningslinjer for opgaveflytning som bl.a. indebærer vederlagsfri overførelse af bygninger. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for, at værdiansættelsen af aktiver og passiver, der overføres fra kommuner til regioner skal revisionspåtegnes, da værdiansættelsen alene skal give regionerne information til brug for optagelsen af aktiver og passiver i regnskabet. Værdiansættelsen skal således ikke bruges til at opgøre et økonomisk mellemværende mellem kommuner og regioner. Det er tilstrækkeligt, at værdiansættelsen af aktiver og passiver sker ud fra de foretagne registreringer i kommunens regnskab.

Derimod vurderes der at være behov for, at det sikres, at kommunerne får identificeret alle aktiver, passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der skal overføres til regionerne. Det vil medvirke til at skabe transparens og tillid mellem aftaleparterne. Det kan ske ved, at kommunerne i aftaleudkastet skal redegøre for, hvilke principper der er lagt til grund ved identifikationen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, og at aftaleudkastet skal indeholde en påtegning fra kommunens revisor om, hvorvidt alle aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der skal overføres, er blevet identificeret. Dog vurderes der ikke behov for at stille krav om revisorpåtegning ved identifikation af aktiver, hvor det alene er løsøre fra en bygning, der skal overføres.

Ministeriet vil overveje at fastsætte regler om dette ved bekendtgørelse. 

I følge overgangslovens § 141, stk. 1, skal aktiver, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en opgave, der overføres til regionen, overdrages til regionen. Der er ikke fastsat en bestemt procentsats for, hvornår et aktiv m.v. kan siges helt overvejende at være knyttet til varetagelsen af en overført opgave. Det fremgår dog af lovbemærkningerne, at anvendelsesgraden i et ikke ubetydeligt omfang vil skulle overstige halvdelen.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det i den forbindelse er uden betydning, hvordan den resterende del af f.eks. en bygning anvendes. Det kan være til en eller flere andre kommunale opgaver, der ikke overføres til regionen med sundhedsreformen, udlejning til regionen mhp. varetagelse af andre regionale opgaver f.eks. hospitalsfunktioner eller udlejning til private til fx almen praksis.

Det er kun i det tilfælde, hvor anvendelsen i overvejende grad er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, at aktivet skal overdrages til regionen. Det vil kunne medføre, at en kommune ikke vil skulle overføre et aktiv, selv om det efter sundhedsreformen kun i begrænset omfang eller slet ikke bliver anvendt til kommunale opgaver. 

Eksempel:

En bygning anvendes i dag på følgende måde:

• Midlertidige pladser, der er omfattet af opgaveflyttet (30 pct.)
• Udlejning til øvrige regionale opgaver fx visse hospitalsfunktioner (40 pct.)
• Udlejning til private fx almen praksis, fysioterapi, kiropraktik (30 pct.)

Den anførte bygning vil ikke skulle overdrages til regionen, selv om den efter sundhedsreformen i overvejende grad anvendes til regionale opgaver. Kommunen har imidlertid mulighed for at sælge bygningen til regionen, hvis der måtte være et ønske om at gøre det. ^[1]

Som det fremgår af eksemplet, skal en bygning således betragtes som et samlet aktiv.

[1] Der er ikke hjemmel til at aftale, at bygningen skal overdrages til regionen, da en kommune ikke må forære aktiver væk uden hjemmel.

Det fremgår af overgangslovens § 141, stk. 4, 2. pkt., at regionen kan indgå aftale med kommunen om overtagelse af ejendomsretten eller brugsretten til en del af et aktiv, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave.

I bemærkningerne til bestemmelsen anføres, at bestemmelsen i modsætning til overgangslovens § 141, stk. 1-3, omhandler en del af et aktiv, f.eks. en del af en matrikel, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave. Bestemmelsen vil indebære, at en del af et aktiv, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af den overførte opgave, kun kan overføres, såfremt der indgås en aftale herom mellem regionen og kommunen. Kommunen har ikke krav på at afgive og regionen ikke krav på at modtage de nævnte dele af et aktiv.

For det tilfælde, at man måtte lægge til grund, at en matrikel er et samlet aktiv, og at der på matriklen er opført to bygninger, hvor der i den ene varetages opgaver, der i overvejende grad er omfattet af opgaveflyttet, og der i den anden varetages opgaver, der ikke er omfattet af opgaveflyttet, vil matriklen ikke skulle overføres efter overgangslovens § 141, stk. 1 (forpligtigelse). Men der vil være mulighed for at aftale efter § 141, stk. 4, at den bygning, hvor der i overvejende grad varetages opgaver, der er omfattet af opgaveflyttet, overføres til regionen.

Imidlertid er betydningen af matrikel i bemærkningerne i lovforslaget ikke entydig. Det kan dække over både ejendom (jord og bygninger) og jordstykke. Det anførte eksempel i bemærkningerne giver mening i begge tilfælde.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at det er mest hensigtsmæssigt, at bygninger betragtes som adskilte aktiver ved vurderingen af, om et aktiv udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave. Den jord, bygningen ligger på, følger med bygningen. En udmatrikulering af grunden kan derfor blive nødvendig. Andet kan aftales.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil overveje at tydeliggøre dette ved bekendtgørelse.

Det fremgår af overgangslovens § 141, stk. 1, at aktiver, der udelukkende eller helt overvejende er knyttet til varetagelsen af en overført opgave, skal overføres fra kommunen til regionen.

Det er tydeliggjort i Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen, at ejendomme, der helt eller overvejende er knyttet til sundhedsopgaver, der overføres fra kommuner til regioner (inkl. løsøre) skal overføres vederlagsfrit til regionerne uanset tidspunktet for overførelse. Det gælder således, hvis en bygning skal overdrages, så er det med alt løsøre, medmindre løsøret som fx kunst intet har med opgaven at gøre.

Det følger af overgangslovens § 141, stk. 1, at selv om en bygning ikke skal overdrages, så skal det løsøre i bygningen, der udelukkende eller i overvejende grad vedrører den overførte opgave fx medicinsk udstyr, møbler, lamper m.v. overdrages til regionen. Løsøret skal ligesom i det kommunale regnskab betragtes som et selvstændigt aktiv. 

Betingelser for at løsøre betragtes som et aktiv:

• at kostprisen kan opgøres pålideligt
• at det er sandsynligt, at der for kommunen er fremtidige økonomiske fordele forbundet med anvendelsen
• at aktivet forventes anvendt i mere end ét regnskabsår

Det er ikke en forudsætning, at løsøret er optaget i kommunens regnskab som et aktiv. Der eksisterer således løsøre, der som følge af bagatelgrænsen på 50.000-100.000 kr. ikke er optaget i kommunens regnskab, men opfylder betingelserne for at være et aktiv.

Det vil være hensigtsmæssigt at fastsætte en bagatelgrænse for, hvilket løsøre der skal overføres, hvis det ikke sker sammen med en bygning. Der foreslås en bagatelgrænse på 25.000 kr. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil overveje at tydeliggøre dette ved bekendtgørelse.