Kort om reformen af almenmedicinske tilbud
Den demografiske udvikling medfører en stigning i antallet af ældre samt personer med kronisk sygdom og multisygdom, hvilket forventes at medføre flere og mere komplekse patientforløb i sundhedsvæsenet i fremtiden. Udviklingen kræver en omstilling af sundhedsvæsenet, så langt mere behandling og pleje kommer til at forgå hos egen læge og tæt på eller i borgerens eget hjem. Fremadrettet kommer det almenmedicinske tilbud derfor til at varetage en styrket og udbygget rolle i sundhedsvæsenet.
Den nuværende kapacitet og organisering af det almenmedicinske tilbud er ikke tilstrækkelig til at sikre den nødvendige udvikling og tilpasning. Som led i sundhedsreformen er aftalepartierne derfor blevet enige om en reform af det almenmedicinske tilbud, som indeholder en række indsatser, der skal sikre flere læger og bedre fordeling af de almenmedicinske sundhedstilbud i hele landet.
Centrale indsatser i lægereformen
Mere ligelig fordeling af læger i det almenmedicinske tilbud: I sundhedsloven skal det fastlægges, at den overordnede fordeling af ydernumre og lægekapaciteter sker statsligt ud fra en national model, der tager udgangspunkt i patienternes behandlingsbehov.
Flere og nye klinikformer: Med flere og nye klinikformer styrkes regionernes mulighed for at sikre en bedre lægedækning i områder, hvor det erfaringsmæssigt har vist sig at være svært at tiltrække speciallæger i almen medicin til de traditionelle klinikformer.
National fastsat opgavebeskrivelse: Sundhedsstyrelsen skal fastlægge de fremtidige opgaver og krav til det almenmedicinske tilbud i en national opgavebeskrivelse, som det almenmedicinske tilbud samlet set skal levere.
Ny aftalemodel: En smallere central aftale skal fra 2027 erstatte Overenskomst om almen praksis og fastsætte de økonomiske vilkår for de alment praktiserende læger med afsæt i den nationalt fastsatte opgavebeskrivelse.
Ny honorarstruktur: En ny honorarstruktur skal træde i kraft i 2027 og skal sikre enklere forhandlinger, udvikling og effektivitet i sektoren. Samtidig skal en ny bestemmelse i sundhedsloven fastlægge, at honorarer differentieres med udgangspunkt i modellen for fordeling af ydernumre og lægekapaciteter.
Styrket kapacitet: Antallet af uddannelsesstillinger i almen medicin skal øges i forbindelse med Sundhedsstyrelsens kommende dimensioneringsplan, som skal gælde fra 2026. Det skal understøtte målet om mindst 5.000 læger i det almenmedicinske tilbud i 2035.
Begrænsning af antal ydernumre ejet af en læge: Antallet af ydernumre, som kan ejes af en læge i det almenmedicinske tilbud, skal begrænses fra seks til tre ved en ændring i sundhedsloven.